Oprettet 13. oktober 2019
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Lykkegard er et tilbud til børn, unge og voksne med specialpædagogiske behov. Det er børn/unge/voksne, som har en eller flere diagnoser bl.a. autisme, ADHD eller udviklingshæmning. Som ansat hos Lykkegard bliver du en del af en større organisation med fokus på nærvær i de enkelte afdelinger.


I Brombærhuset er der plads til 5 børn/unge i alderen 7 – 16 år. Målgruppen er karakteriseret ved at have omfattende behov for pleje og massiv støtte.


Børnene kan have flere forskellige diagnoser fx ADHD, autisme og retarderet psykomotorisk udvikling. Nogle har epilepsi. Der er ofte komorbiditet i målgruppen.


Fælles for børnene/de unge er bl.a., at de har kommunikative og adfærdsmæssige udfordringer. De pædagogiske tilgange er i udgangspunktet de samme, men vil altid være individuelt vurderet og målrettet planlagt ud fra behov og ressourcer hos den enkelte.


Stillingerne er på 32 – 37 timer gennemsnitligt pr. uge. Din primære arbejdstid er, når børnene er hjemme fra skole, dvs. aften og weekender. Der vil også være enkelte dagvagter samt møder og supervision i dagtimerne. Du vil indgå i et fast 4 ugers rul med forbehold for ændringer i skoleferier.


Som pædagog er det vigtigt, at du har kendskab til og erfaring med målgruppen, og at du er afklaret med egne pædagogiske holdninger, som du kan omsætte i praksis. Du skal kunne arbejde med grupper, hvor udgangspunktet er det sociale felt samtidig med, at vi tager højde for det enkelte barns behov.



Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads i udvikling, hvor du har mulighed for at få indflydelse
  • fokus om kerneopgaven og bevidsthed om vores faglighed
  • troværdige og loyale kolleger med fokus på samarbejde og åbenhed
  • sundhedsforsikring og pensionstillæg
  • mulighed for kurser, supervision og faglig sparring på tværs i organisationen

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog, velfunderet i pædagogisk praksis og har erfaring inden for specialområdet børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
  • er reflekterende omkring egen og kollegers pædagogiske praksis
  • har skriftlige kompetencer i dokumentation samt erfaring med at udarbejde statusrapport og handleplan
  • kan samarbejde med aktuelle samarbejdspartnere
  • er fleksibel og selvstændig
  • kan arbejde i teams
  • kan arbejde i og følge aftaler om struktur
  • kan arbejde hver 2. weekend
  • har kørekort til personbil
  • Der vil ved ansættelsen blive indhentet straffeattest og børneattest.

Stillingerne er ledige nu, og vi behandler ansøgningerne løbende. Send din ansøgning via knappen ”Ansøgning/Send ansøgning”. Du kan læse mere om os på www.lykkegard.dk. For yderligere information er du velkommen til at kontakte os på tlf. 8172 7268 i tidsrummet 9.00 – 16.00 på hverdage. Du kan også sende os en mail på job@lykkegard.dk




Arbejdsadresse


Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter
Vi anbefaler, at du vedhæfter PDF-filer. Filer må max fylde 10MB.

Vi kan desværre ikke sende din ansøgning afsted, prøv igen senere

Luk

Vi har i øjeblikket ikke andre job